Det er her jeg har barrikaderet mig de sidste par dage. Mest fordi jeg ikke kan overskue at deale med alt det der foregår i de 4 kilo(sejt slang for Roskilde heh) fortiden.
Forrige weekend skete der det at jeg simpelthen drak mig så lorte pinlig stiv og brugte det meste af aftenen på at tude over en fyr der droppede mig for 3 uger siden. Hvad fanden er det for noget.. Jeg var ellers komme så fint over det..
I kender det, emotional drinking  - stop doing it, now! 
Vi endte med at diskutere frem og tilbage hele natten på en bar. Virkelig fulde. Synes det hele var så unfair. Han savnede mig(påstod han), vi andre kalder det liderlig. I hvertfald droppede han mig. Og så kan han ikke komme rendende i tide og utide og forvente jeg smider alt i hænderne for at vi kan tage hjem sammen.. For jeg ved jo udemærket godt - der ikke er noget i det. Og det gør ondt.
Det er så hjerne tarveligt. Til gengæld fik sagde ALT hvad jeg har bitchet om til min venner, alt hvad jeg har fortrudt jeg ikke har sagt til ham kom ud den aften, hvilket var den bedste følelse nogensinde. 
Fordi helt ærligt, hvor tit får man lov til at sige alt hvad man tænker? ALDRIG. Jeg var så sur, ked af det og knaldhamrende stiv at filteret lidt forsvandr.- Alligevel, alligevel ender vi hjemme hos mig. Flot Emēle, flot. suk.



Well okay then.. Min oplader er lige brændtsammen. JESUS KRISTUS. Jeg er jo forhelvede i financial crisis, har sgu da slet ikke råd til at købe en ny MacBook oplader?! Bliver så simpelthen så træt nogen gange... September har so far IKKE været på min side. Ses.

Emēle.