Det er lang tid siden jeg har skrevet, hvis vi ser bort fra jeg skrev lige før. Jeg ved ikke.. Jeg har bare ikke rigtig vidst hvad jeg skulle skrive. Mit humør har været så svingene.. Det ene tidspunkt har jeg været helt oppe og røre stjernerne og det andet øjeblik hele nede og skrabe jorden! Det hele er sådan lidt mærkeligt. Jeg ved ikke hvad jeg vil, eller hvad du vil eller hvad der sker med os her fortiden? Jeg prøver at trække vejret rent. Men det er svært. Det er næsten umuligt. Jeg bliver snart sindsyg. Hver nat, indrammer du mine drømme. Fylder mig med håb i mine tanker. Aldrig har jeg prøvet noget så fantastisk. Men det var så anderledes denne gang. så seriøst men alligevel barnligt. Det var nok derfor jeg lod mig fortrylle. Eller jeg lod mig fortrylle i dig. Jeg hader mig selv for at føle. Jeg ville så inderligt ønske, at du var den samme. Du er lige bag mine øjnlåg, du er der i min tankegang. Jeg er fuldstændig og ukrontrolleret i dig. Du er skøn. Jeg hader mig for at tvivle.