Nattens mørke og stilhed, sætter mine tanker i spind. Tanker om livet, 
tanker om hverdagen, tanker om min familie, om det at blive stor, 

at forandre sig, om fortiden, den tid som altid vil forblive minder, 
tanker om den verden vi lever i, om alle de ting vi kan opnå med vores liv,
men også om alle de ting vi aldrig når at opleve,

tanker om at jeg en dag ikke er her mere, at jeg en dag skal sige farve til livet, 
tanker om mine medmennesker, både mine nære venner, men også mine bekendte, 
tanker om alle de ting som venter på mig i fremtiden, tanker om hemmeligheder, 

som for evigt vil forblive hemmeligheder, tanker om sorg og glæde,
som kan starte tårer og smil, små tanker, store tanker, betydningsfulde tanker,
meningsløse tanker, tanker er fantastiske. 
Men sommetider forvirrer de mit sind.
Natten mørke starter noget i mig. Noget der er meget svært at stoppe,
men som jeg faktisk heller ikke har lyst til at stoppe.

For mine tanker farvelægger mit liv.
Tankerne er mit pusterum fra den travle hverdag. 

En pause, hvor jeg kan nyde livet. 
Det liv, som er guld værd, og aldrig burde tages forgivet.

Mørke, tankespind, livet, forvirring,
stilhed, tomhed,
drømme, sindet,
fortiden, nej fremtiden, natten.

Emēle.

Selvom jeg har det godt, sådan mentalt, så er mit helbred ikke i tiptop form. Alkoholen snød mig til at tro at der var varmt udenfor, hvilket resulterede i, at jeg brugte det meste af festen udenfor = forkølelse. SLEM forkølelse.

Emēle.

Vendte hjem til hjemmet, udskudte mit bad og lagde mig ud i solen, hvor min hud og ikke mindst mit hår suuuuugede solens stråler til sig og jeg havde et af de der øjeblikke, hvor man bare tænker "YES, FORHELVEDE, HVOR HAR JEG DET GODT!!"

Senere cyklede mig og min mor ud i Kongelunden, i skoven fandt jeg en bænk med udsigt over en slags dal. Jeg satte mig ned og kiggede rundt, for skoven var helt fantastisk smuk. Skovbunden var dækket af et tykt tæppe af anemoner og andre forårsblomster, fuglene sang gennem sommertonerne fra min iPhone, der var lysegrønne knopper på træernes grene, mit hjerte bankede, mit hoved dunkede og jeg kunne bare mærke at jeg var til stede. Det gik sgu lige op i en højere enhed lige dér og det var ret smukt

Emēle.

Hvis jeg nogensinde får lov at opleve nordlyset med egne øjne, så tror jeg sgu jeg græder af glæde.

Emēle.