Vendte hjem til hjemmet, udskudte mit bad og lagde mig ud i solen, hvor min hud og ikke mindst mit hår suuuuugede solens stråler til sig og jeg havde et af de der øjeblikke, hvor man bare tænker "YES, FORHELVEDE, HVOR HAR JEG DET GODT!!"

Senere cyklede mig og min mor ud i Kongelunden, i skoven fandt jeg en bænk med udsigt over en slags dal. Jeg satte mig ned og kiggede rundt, for skoven var helt fantastisk smuk. Skovbunden var dækket af et tykt tæppe af anemoner og andre forårsblomster, fuglene sang gennem sommertonerne fra min iPhone, der var lysegrønne knopper på træernes grene, mit hjerte bankede, mit hoved dunkede og jeg kunne bare mærke at jeg var til stede. Det gik sgu lige op i en højere enhed lige dér og det var ret smukt

Emēle.